Knud Langkow – Fandens finurlig
I november 2013 kom otte satanmønter på Bruun Rasmussens auktioner. Vurderingen var 8.000,- kr. Men hvor kom de fra?
“Fjeren, der blev til fem høns”
Det hele startede i Ørkenen på Anholt, hvor der i 1973 blev fundet ofringspladser. Historien om satanister på Anholt fik ben at gå på, og Morten Korchske Danmark endte pludselig i udenlandske aviser. Ordensmagten kom helt fra Grenå for at efterforske fundet af de okkulte efterladenskaber; knogler, masker og et falsk menneskehoved. Tanken om sataniske ritualer på Anholt forbløffede og skræmte folk.
Ingen vidste, at det var én mand, Knud Langkow, som stod bag de opdigtede ofringer. Og bag ypperstepræstinden Alice Mandragora, som sendte breve til kirkens folk med invitationer til ofringer og orgier på øen.
Efter fundene begyndte der at dukke satanmønter op i kirker og på museer med ledsagende, små breve. Gennem de sidste 40 år er det blevet til ca. 370 mønter. De er hovedsagelig fundet i Danmark, men også i resten af Skandinavien og helt i Bath Abbey i England (Independent)
På den forkerte hylde
Der sad et godt hoved på Knud Langkows skuldre, og han fik mere end gode karakterer i skolen. Desværre havde hans familie ikke råd til at lade ham studere videre, så han startede med at komme i lære som buntmager. Han nævnte selv en gang, at det kunne have været interessant at læse til antropolog (Politiken). Og der findes vel ikke nogen anden uddannelse, der kommer tættere på det, som Langkow brugte det meste af sit liv på.
Det har krævet sin mand alene at udtænke historien bag, designe og få fremstillet mønterne, gemme dem i kirker og på museer og holde det hele kørende i årtier. Og at have det fint med, at man måske aldrig bliver afsløret og får æren. I stedet for at studere myter skabte han en fra sin pind som telefonpasser i 25 år på Statens Museum for Kunst.
I dag havde han sikkert arbejdet med branding eller noget indenfor humor. To områder, der synes perfekte for manden bag, hvad der også er blevet kaldt, århundredets practical joke.
Hvorfor?
Langkow var ateist, og selvom han udadtil virkede meget almindelig, gemte der sig, hvad vi med et moderne ord ville kalde en disrupter under overfladen. Han ville gerne ruske op i de lidt for selvtilfredse bedsteborgere. Og det gjorde han ved at lade den opdigtede ypperstepræstinde Mandragora invitere præster til ligvendingsfester på Anholt. Eller ved at skrive breve til kendte som Dunk Wokgnal (hans eget navn skrevet bagfra).
Måske kedede han sig også på sit lille kontor på Statens Museum for Kunst i et hierarki, hvor han ikke blev regnet for meget. Her kunne han udtænke og planlægge nye måder at udbrede sin “kult” på og i det skjulte nyde ringene i vandet af sine seneste påfund.
Men måske har han selv givet svaret på hvorfor i en novelle, “Den lille vorherre”, der blev fundet i en gammel sofa på Køge museum, “Der var engang en mand, der gik og følte sig helt tilovers. Som alle andre mennesker følte han en trang til at skabe noget – om ikke for andet så for at give sin egen tilværelse et vist indhold” (Politiken).
Knud Langkow er død. Men han lever stadig
Nytårsaften 2003 efterlod Langkow niecens telefonnummer og sine nøgler på bordet og gik over på Vestre Kirkegård med en flaske i hånden. Næste morgen blev han fundet død på fællesgravstedet, hvor hans elskede Vita lå.
Han blev 72 år og havde set udefra levet et meget stilfærdigt liv. Men hvor mange kan prale af at have skabt noget, som ender på Bruun Rasmussens auktioner? Det kunne Knud Langkow. Ikke at han var den type. Langt fra.
Det lykkedes ham faktisk at skjule i 40 år, at det var ham, der stod bag mønterne. Og det, at de skulle ende på auktion, var sikkert ikke noget, han overhovedet havde forestillet sig, da han fik ideen til at skabe en ikke-eksisterende satankult på Anholt. Heller ikke at det sammen med hans produktion af sataniske breve og genstande ville blive beskrevet som et Gesamtkunstwerk af museumsinspektør Berit Christensen på Køge Museum (Independent). Men begge dele var sidegevinster, som han desværre ikke nåede at opleve selv, men sikkert ville have elsket.
PS: De otte mønter på Bruun Rasmussens auktioner fik et hammerslag på 12.000,- kr. (1347/5289)
Reklame link
Læs Bogen om Knud Langkow skrevet af hans niece Lene LangKow Saaek
Læs flere artikler her